Rovio er måske ikke en virksomhed, der har levet sit liv på de flestes læber. Men ét af deres produkter er en af de mest populære apps til smartphones nogensinde – spillet Angry Birds, der har toppet appstores hitlister i flere år. Det første Angry Birds-spil blev lanceret i 2009 og er siden blevet downloadet mere end 3 milliarder gange.
Selskabet Rovio, der har base i Finland, søger nu om at gå på børsen på den finske børs og er åben for tegning af nye aktier i perioden 18. til 26. september 2017.
Foreløbigt er 2 mio aktier er udbudt til private investorer i Finland, Sverige og Danmark, hvorimod mere end 35 mio aktier er udbudt til institutionelle investorer i hele verden.
Nordnet tilbyder sine kunder at handle aktien kurtagefrit (obs: de får en tegningsprovision af emissionsselskabet). Du skal dog selv betale valutaspread.
Rovio har grundet overtegning valgt at lukke for tegningen blandt private investorer i Danmark, Finland og Sverige den 25. september 2017, som var den tidligste dag muligt ifølge prospektet.
Kan det betale sig at deltage i børsnoteringer?
Det er ofte set ved børsnoteringer, at kursen er steget hurtigt efter. Der er derfor nogen gange, men langt fra altid, et potentiale til at se en kursstigning. Dette sås bl.a. ved børsnoteringen af Conferize, der mere end fordoblede sin værdi i løbet af få dage efter børsnoteringen.
Det er dog stadig forbundet med stor usikkerhed, da værdisættelsen i markedet endnu ikke er foretaget og aktien derfor er meget volatil i starten. Hvis du er den mere konservative investor kan du derfor vente et par dage med at købe til den værste volatilitet har lagt sig.
Mere information om Rovio
Tegningskurs / Foreløbigt kursinterval |
10,25 – 11,50 € |
|
Tegningsperiode starter (dansk tid) |
18.9.2017 kl. 09.00 |
|
Kurtage* |
O kr. |
|
Mindste tegning |
100 aktier |
|
Maksimal tegning |
20.000 aktier |
|
Tegningsperioden ophørte (dansk tid) |
25.9.2017 kl. 16.00 |
|
Sidste svardag til Nordnet (Bemærk, i tilfælde af overtegning kan Udbuddet ophøre tidligst mandag den 25.9. kl. 15:00 dansk tid) – |
26.9.2017 kl. 15.00 |
|
Likvid skal være tilgængelig på depotet |
25.9.2017 |
|
Endelig udbudspris og det endelige resultat af børsnoteringen (anslået) |
28.9.2017 |
|
De nytegnede aktier tildeles investorernes depoter (anslået) |
29.9.2017 |
|
Handel med aktien starter på Nasdaq Helsinki prelist (anslået) |
29.9.2017 |
|
Handel med aktien starter på Nasdaq Helsinki main list (anslået) |
3.10.2017 |
|
Kortnavn for aktien |
ROVIO |
|
ISIN-kode |
FI4000266804 |
|
Selskabets hjemmeside |
www.rovio.com |
Opdateret 19. september 2017
Læs mere på Rovios hjemmeside om IPO’en
Disclaimer: Redaktøreren og ejeren af Aktieviden.dk deltager selv i IPO’en af Rovio. Ovenstående artikel skal ikke ses som en anbefaling af at tegne aktier i selskabet og du opfordres til at foretage en udførlig due diligence inden eventuel investering. Tidligere afkast er ingen garanti for fremtidige afkast og investering i børsintroduktioner er forbundet med ekstra risiko.