-

Lang position

0

En long-position, eller det som vi også på dansk kalder ”at gå langt”, er når en investor køber et værdipapir som en aktie, option eller lign. med håbet om, at det købte stiger i værdi. En ejer af en Novo Nordisk aktie siges dermed ”at være gået langt” i Novo Nordisk eller har taget en long-position i Novo Nordisk.

Begrebet kan dog også bruges om andre værdipapirer end aktier, da man fx kan gå langt i en call eller put option, som giver muligheden, men ikke forpligtigelsen, for at købe eller sælge et underliggende aktiv til en fastsat pris.

For at opsummere er en long-position eller det at gå langt blot en anden måde at udtrykke, at man ejer en investering som fx en aktie. En long-position er det modsatte af en short-position eller det ”at gå kort”. Størstedelen af investorer går kun langt og derfor er begreberne long og short som regel kun brugt blandt mere avancerede investorer.

Share.