-

Federal funds rate

0

Federal funds rate er rentesatserne foretaget på det amerikanske såkaldte interbankmarked. Federal funds renten er en af de mest indflydelsesrige renter i den amerikanske økonomi, da den angiver, hvilken rentesats banker er villige til udlåne midler holdt i den Amerikanske centralbank til en anden såkaldt primebank uden sikkerhedsstillelse over en enkelt nat. Amerikanske banke holder midler i den amerikanske centralbank for overholde specifikke solvens- og likviditetsregler pålagt af den amerikanske stat. Disse solvenskrav skal være vedligeholdt hver dag, og derfor kan en bank, der har mere indestående end nødvendigt, udlåne til en der står til at mangle beholdning i den amerikanske centralbank. Federal funds renten er hermed den rente som bankerne kræver hinanden for at udlåne midler i den amerikanske centralbank. Renten har siden 2008 ligget imellem 0-0,25%. Federal funds renten er kun relevant i første øjekast for rigtig kreditværdige institutioner og over en meget kort periode (en enkelt nat). Renten anses dog for at være basen for andre låneaftaler, og dermed jo højere Federal Funds renten, jo højere vil andre renter også være såsom realkreditlån og andre obligationer.

Share.