-

LEI-koder – Hvad er det og hvornår skal jeg have en?

0

Handler du aktier igennem et holdingselskab, eller ejer du en virksomhed, der laver finansielle transaktioner, skal du inden den 3. januar 2018 have en LEI-kode ifølge den kommende EU-lovgivning, for at kunne fortsætte dine aktiviteter. Men hvad er en LEI-kode og hvordan får jeg lettest og billigst fat i sådan en?

Hvad er en LEI-kode:

LEI står for Legal Entity Identifier, og er udviklet af den internationale organisation for standardisering (ISO), til at skabe et referencesystem over selskaber, der deltager i finansielle transaktioner, i et forsøg på at skabe større gennemsigtighed af finansielle virksomheder. Data som samles sammen i forbindelse med LEI-systemet vil være offentligt tilgængeligt.
En virksomheds LEI-kode består af 20 karakterer af tal og bogstaver som man entydigt vil kunne identificere en virksomhed ud fra, og virksomheder i Danmark, der får en LEI-kode, vil således have både et CVR-nummer og en LEI-kode at kunne blive identificeret ud fra.
LEI-koden er bygget op således:

Er det relevant for mig?

LEI-koder har tidligere hovedsageligt været relevant for store finansielle virksomheder som forsikringsselskaber, pensionskasser og banker eller udstedere af værdipapirer på et reguleret marked. Men fra den 3. januar 2018 bliver LEI-koden relevant for alle virksomheder, der handler finansielle produkter som fx personer, der handler værdipapirer igennem et holdingselskab, og det skyldes, at EU fra den pågældende data udvider rapporteringspligten for værdipapirhandlerne (brokerne). Således må brokerne efter denne dato ikke gennemføre erhvervskunders transaktioner, hvis ikke de har en dertil knyttet LEI-kode. Ønsker man således at handle værdipapirer igennem sit firma, skal man i fremtiden have en LEI-kode.

Hvordan får jeg en kode?

LEI-koder udstedes af enhederne LOU (Local Operating Unit), der er godkendte organer af GLEIF (Global Legal Identifier Foundation), der står bag LEI-systemet. Der findes endnu ikke nogen LOU-enheder i Danmark, men koden kan fås fra udstedere i udlandet, der har tilladelse til grænseoverskridende udstedelser, hvilket de fleste dog har, men det er værd at være opmærksom på når du bestiller din LEI-kode.
Prisen for en kode ligger på omkring 110-120 dollar ex moms for oprettelse og 100 dollar ex moms for årlig vedligeholdelse.
En fuldkommen liste over LOU organer kan findes her:
https://www.gleif.org/en/about-lei/how-to-get-an-lei-find-lei-issuing-organizations

Share.

About Author

Mit navn er Victor Karlshøj og jeg er redaktør på Aktieviden.dk. Jeg har handlet aktier siden 2012 og følger konstant med i hvad der bevæger sig på markedet. Det har givet mig en stor viden om investering, børsnoterede selskaber, teknisk analyse, markedet generelt – og naturligvis de mange handelsplatforme der gør handel muligt. Til dagligt læser jeg Økonomi ved Københavns Universitet og arbejder i Nordea Asset Allocation.

Leave A Reply