-

Skal jeg vælge aktive eller passive fonde?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

At købe fonde i stedet for enkelte papirer kan være en rigtig god ide for den private investor, der ikke har tid, lyst eller måske endda adgang til selv at vælge enkelte papirer. Den absolut største fordel ved at købe en fond for den private investor er dog, at han/hun nemt sprede sin risiko imellem mange papirer uden samtidig at skulle bruge dyre domme i kurtage og tid til administration.

Det er også på denne baggrund, at fonde udgør en stor del af midlerne på de finansielle markeder i dag, men med den uanede mængde af forskellige fonde med alverdens forskellige karakteristika, kan det let komme til at føles som en jungle, hvis man ikke ved, hvad man skal lede efter. En af hovedforskellene imellem fonde er, hvorvidt de er aktivt eller passivt forvaltet.

Den aktive fond

Aktivt forvaltede fonde udgør stadig i dag den største anpart af fondene på verdens finansielle marked og særligt på det danske marked fylder denne type en stor del. En aktivt forvaltet fond er en fond, der investerer i aktier, obligationer, instrumenter eller lign. og administreres af professionelle porteføljeforvaltere, der igennem deres ekspertise forsøger at ”slå markedet” på dine vegne, hvilket vil sige, at de forsøger at give deres investorer et bedre afkast end det generelle marked de opererer i. En fond vil som regel have et fokus for deres investeringer som fx amerikanske aktier, mellemlange realkreditobligationer, boliginvesteringer eller lign. og en aktiv fonds succes beror sig deraf på, hvorvidt de leverer et afkast der er bedre end et relevant benchmarks i netop det segment de investerer i.

Mange begår den fejl udelukkende at se på fondens absolutte afkast, og fx mene, at et afkast på 5% sidste år var et flot resultatet, men det skal altid ses i forhold til det segment de invester i. Hvis afkastet i det marked fonden investerer i har leveret et afkast på 7% har fondens tilføjede værdi været negative 2%-point, og man havde været bedre stillet ved at have købt det generelle marked i stedet.

Fondene har som hovedregel selv specificeret et benchmark som de sammenligner deres resultater med, men det kan være en god ide at tjekke fondens prospekt og selv tage en valid bedømmelse af, om fondens benchmark stemmer overens med karaktererne på fondens investeringer. Et misvisende benchmark kan få en fonds afkast til at bedre ud end retfærdiggjort.

Den passive fond

Passive fonde udgør på verdensplan ca. en tredjedel af de aktive, men fondstypen er på stærk fremmarch og har været det i flere år. En passiv forvaltet fond er en fond, der modsat den aktive ikke forsøger at ”slå markedet”, men derimod ”købe markedet”. Dette betyder i praksis, at fonden udelukkende følger et underliggende aktiv, som kan være alt lige fra diverse aktieindeks til valutaer, råvarer eller lign. Den mest hyppige form for passive fonde er dog de såkaldte ETF´er (exchange traded funds), der invester i diverse aktieindeks som fx S&P500 eller Eurostoxx 600. Disse er særligt populære, da de giver investorer mulighed for at diversificere og rebalancere sine investeringer i et ønsket marked, for meget lave administrationsomkostninger, der ellers ikke ville være mulige som privat. De største ETF´er som SPDR® S&P 500 ETF (SPY) og Vanguard Total Stock Market Index Fund, der begge følger amerikanske aktieindeks, har expense ratios (samlede administrationsomkostninger) helt ned til 0,1% p.a. og disse kan dermed tilbyde nogle af de billigste fonde i verden. Til sammenligning kræver den typiske danske aktive aktieinvesteringsfond en årlig omkostning på 1-2%.

ETF´ers stigende popularitet kan især kobles til et større fokus på investeringsfondenes administrationsgebyrer, hvor det har vist sig, at meget få aktive fonde kan levere et bedre afkast end det generelle marked over lang sigt især efter omkostninger. Når det samtidig er svært at udpege vinderne gør det blot problematikken værre for kunderne.

I det årlige nyhedsbrev fra Berkshire Hathaway skønnede den prominente investor Warren Buffet, at fondsmanagere havde spildt 100 mia. dollar over det seneste årti i et forsøg på at slå markedet.
Herunder ses afkastet på MSCI Europe og MSCI World indekset over de seneste 5 år og tilsvarende aktive fonde fra Nordea og Danske Bank der opererer i disse markeder.

Europa 2012 2013 2014 2015 2016 afkast gns.
MSCI Europe 17,29% 19,82% 6,84% 8,22% 2,58% 66,68% 10,76%
MSCI Europe ink. omk.* 17,03% 19,56% 6,58% 7,96% 2,32% 64,73% 10,50%
Danske invest Europa 21,10% 16,70% 3,30% 8,50% 3,90% 64,57% 10,48%
Nordea invest Europa 17,89% 11,85% 4,41% 13,39% 2,23% 59,59% 9,80%

*Omkostninger baseret på expense ration for Vanguard European Stock Index Fund (VEURX)

Global 2012 2013 2014 2015 2016 afkast gns.
MSCI World 14,05% 21,20% 19,50% 10,42% 10,73% 102% 15,09%
MSCI World ink. omk.** 13,94% 21,09% 19,39% 10,31% 10,62% 101% 14,98%
Danske invest stockpicking 13,90% 15,30% 15,80% 11,30% 7,90% 83% 12,80%
Nordea invest Aktier 16,39% 15,45% 17,92% 13,70% 9,47% 97% 14,55%

**Omkostninger baseret på expense ration for Vanguard Total World Stock ETF (VT).

Beskatningsspørgsmålet

I Danmark er beskatningen af investeringer i investeringsforeninger dog skævvredet imod de aktive fonde for private, da disse beskattes på lige fod med aktier efter realisationsprincippet, imens ETF´er lagerbeskattes som kapitalindkomst. Kapitalindkomstsprocenten afhænger af din personlige marginalbeskatning, og denne forskel resulterer i, at det i de fleste tilfælde vil være en fordel at vælge de aktivt forvaltede fonde frem for de billige ETF´er udelukkende på baggrund af skattespørgsmålet. Læs mere om forskellige aktiebeskatninger her.

Share.

About Author

Mit navn er Victor Karlshøj og jeg er redaktør på Aktieviden.dk. Jeg har handlet aktier siden 2012 og følger konstant med i hvad der bevæger sig på markedet. Det har givet mig en stor viden om investering, børsnoterede selskaber, teknisk analyse, markedet generelt – og naturligvis de mange handelsplatforme der gør handel muligt. Til dagligt læser jeg Økonomi ved Københavns Universitet og arbejder i Nordea Asset Allocation.

Leave A Reply